Normalpris 4.995,-
StjernePLUSkundepris 4.495,50
Tilmelding i bunden af siden
Bliv en mester i behandling af PA-patienter!
Patienter med parodontale sygdomme er en daglig udfordring for både tandlæger og tandplejere. Den umiddelbare tilgang er non-kirurgisk behandling – motivation, instruktion, depuration. Men hvad gør vi, når patienterne ikke responderer tilstrækkeligt på denne behandling?
Kurset henvender sig til
Dig der behandler PA-patienter og gerne vil lære mere om PA-kir og anvendelse af implantater på denne patienttype.
Dit udbytte af kurset
Du bliver opdateret på PA-patienten – hvad enten det gælder kirurgiske behandlinger, implantater eller journalføring og patientklager. Du får en fagligt baseret dialog med tre forskellige indfaldsvinkler til den samme patienttype.
Kurset byder bl.a. på
En gennemgang af den kirurgiske PAbehandling i overensstemmelse med gældende faglig standard ved tandlæge Morten Kaarup-Christensen – fra udvælgelse af patient over procedurer til opfølgning og vedligehold.
Rekonstruktion af funktion ved hjælp af implantater på PA-patienter kræver omtanke og forbehold. kæbekirurg Jesper Bak forklarer om patienter med marginal parodontitis’ muligheder for at få isat implantater, samt om de konstruktioner som kan komme i spil. Charlotte Bonde vil med udgangspunkt i gældende regelsæt og love konkretisere og eksemplificere journalføringen, så dokumentationen omkring behandlingen tilgodeser Sundhedslovens krav.
Charlotte vil understrege betydningen af et konkret patientinformeret samtykke inden behandling ved hjælp af konkrete eksempler og en ”how to do”- skabelon vil indgå.
Kurset byder desuden på diskussionsoplæg
- Hvornår er der indikation for kirurgi? Er der forskel på tilgangen til tænder og implantater? Kan det betale sig at operere ved periimplantitis?
- Hvornår kan du isætte implantater på PA-patienter? Er det dumt?
- Er fast protetik en mulig løsning? Er kombination af implantater og tænder lege artis eller ”risky business”?
- Hvad skal der stå i journalen? Hvordan journaliseres behandlingsplanen, kirurgien, den protetiske behandling og det patientinformerede samtykke? Hvordan med forbehold?
- Hvis ansvar er det, hvis en dyr behandling går galt?